I sidste uge var der amerikansk premiere på filmen The Yes Men fix the world. Det var kun tre uger efter The Yes Men oversvømmede Manhatten med en falsk udgave af The New York Post med overskriften »We’re Screwed« - af klimaforandringerne vel at mærke.
Ugen efter, den 29. september var det tid til aktionen ‘Balls across America’. Her forsøgte The Yes Men at storme FN-bygningen i New York fra vandsiden ved at rulle ind over land iklædt kæmpestore survivalballs, specielt designet til at overleve alle klimakatastrofer. Formålet var at få verdenslederne til at underskrive en aftale om mindre udledning af drivhusgasser. Det lykkedes ikke, men aktionen blev vist på CNN i bedste sendetid, så det var ikke helt formålsløst.
Ligesom den falske udgave af The New York Post var aktionen designet til at skaffe maksimum presseomtale og debat om klimaforandringerne før klimatopmødet i København til december.
The Yes Men
Udover de mange frivillige består The Yes Men af de to herrer Andy Bichlbaum og Mike Bonanno. Deres karriere som gonzo-aktivister begyndte i 1999, da de kom i besiddelse af en hjemmeside, hvor adressen mindende mistænkeligt meget om George W. Bush officielle website. The Yes Men opbyggede en side næsten identisk med Bushs egen, dog med et mere ‘ærligt’ indhold, hvor Bush blandt andet fortalte om sit tidligere alkoholmisbrug.
Næste hjemmeside tilhørte tilsyneladende GATT, og var en foræring fra en beundrer. Hjemmesiden blev bygget op, så man meget let kunne tage fejl af den og af WTO’s (Verdenshandelsorganisationen) hjemmeside. Det var der også rigtig mange, der gjorde.
The Yes Men modtog lige pludselig invitationer til forskellige konferencer, hvor man gerne ville have verdens frihandelsorganisation til at komme og tale. Det resulterede i flere spektakulære taler på frihandelsorganisationens vegne, eksempelvis om lønsomheden ved slaveri og muligheden for at genbruge menneskelige efterladenskaber fra et burgermåltid op til 10 gange, så også de fattige lande kunne få råd til en (genbrugs) burger.
Falske aviser
The Yes Men bruger ikke kun falske websites som medier for deres aktioner, men også falske printaviser. I november 2008 udgav de en falsk udgave af The New York Times. Overskriften var »Iraq war ends« og andre historier var blandt andet, at universiteterne bliver frie, og at cykelstierne i New York bliver udvidet. For et par uger siden - et lille år efter - var det så The New York Post, der var indpakningen for en politisk-satirisk happening fra The Yes Men .
Igen var der tusindvis af frivillige, der hjalp med at få projektet op at stå. De havde meldt sig online og fik aftenen før en e-mail med instrukser om, hvor de kunne hente aviserne, så de kunne blive delt ud på hele Manhattan.
Som Lasse Jensen kunne fortælle i P1 i Mennesker og Medier forleden, byggede avisen på en ægte rapport om, hvad klimaforandringerne kan komme til at betyde for New York, hvis ikke der gøres en indsats nu. Der var altså tale om en ‘falsk’ avis, men om ‘ægte’ nyheder og solide tal.
Falske eksperter
The Yes Men’s største ekspertise er dog ikke at udgive falske aviser, men at snige sig ind i bedste sendetid forklædt som eksperter. Her fungerer den falske WTO-hjemmeside som en fin kombination af visitkort og postkasse, og mange aktioner er begyndt med, at The Yes Men har modtaget en invitation (stilet til det rigtige WTO) om at komme og tale om frihandel.
Af legendariske taler kan blandt andet nævnes talen til Australiens frihandelsråd, hvor The Yes Men meddelte , at WTO nu skulle lægges ind under FN, fordi de oprindelige mål med at skabe mindre fattigdom ikke var lykkes - tværtimod. En anden kendt aktion var talen for verdens olieindustri i 2007, hvor Andy Bichlbaum forklædt som den fiktive olielobbyist Shepard Wollf kom med en noget uortodoks løsning på den kommende globale oliemangel: Man kunne omdanne lig forskellige olieprodukter.
Dagsordenkorrektion
The Yes Men kalder sig selv for gonzo political activists. Dermed vedkender de sig arven fra gonzo-journalistikken og parrer den med rollen som politiske aktivister. Metoden betegner de som identitetskorrektion, der ifølge dem selv handler om at give magthavere og magtfulde organisationer en mere ‘ærlig’ og ‘korrekt’ identitet. Perspektivet i de forskellige aktioner er dog altid at nå offentligheden, så derfor skulle man måske hellere kalde metoden for dagsordenkorrektion.
I den falske udgave af New York Post blev der bragt historier, som var både væsentlige og sande, men som ikke havde sat en dagsorden for klimadebatten i USA.
De tidligere aktioner på vegne af WTO kan ses i det samme lys. Når The Yes Men stiller sig op som repræsentanter for frihandel og uden at blinke taler om, at slaveriet kunne have været fortsat som en god forretning i USA, hvis ikke nordstaterne havde lavet alt andet end frie love, så kan det ses som et forsøg på at komme væk fra en dagsorden, der ser frihandel som en uproblematisk selvfølgelighed.
Der er noget, der tyder på, at vi kommer til at se lignende aktioner for dagsordenkorrektion i forbindelse med klimatopmødet i København i december. I hvert fald har The Yes Men omtalt flere af deres aktioner i år som optakter til topmødet og de forhandlinger, der skal finde sted.
Velkommen til København!
